Fugtmåler sådan får du styr på fugt i boligen og bygningen

Fugt i bygninger er en af de skjulte årsager til både dårligt indeklima, skimmelsvamp og dyre reparationer. Mange opdager først problemet, når skaden allerede er sket. Med en fugtmåler kan man løbende holde øje med fugtniveauet i materialer og luft og opdage problemer i tide. Det gælder både i private boliger, erhvervsbyggeri og ved professionelt arbejde med renovering, forsikringsskader og nybyggeri.

En god fugtmåler gør det muligt at måle præcist, dokumentere resultatet og handle, før fugten udvikler sig til et alvorligt problem. Det kræver dog, at man vælger den rigtige type måler og bruger den korrekt.

Hvad er en fugtmåler og hvornår har du brug for den?

En fugtmåler er et måleinstrument, der bruges til at bestemme fugtindholdet i enten byggematerialer eller luft. Der findes forskellige typer, men formålet er det samme: at give et hurtigt og pålideligt billede af, hvor meget fugt der er til stede.

I byggeri og skadeservice bruges fugtmålere typisk til at:

– vurdere, om der er fugt i vægge, lofter, gulve eller tagkonstruktioner
– kontrollere tørreprocesser efter vandskader eller lækager
– dokumentere fugtniveau, fx over for forsikringsselskaber eller bygherrer
– forebygge skimmelangreb i nye, tætte og velisolerede boliger

Mange fagfolk arbejder med faste grænseværdier for, hvornår fugtniveauet er acceptabelt. For høj fugt i materialer kan give deformationer, råd og skimmel. For høj luftfugtighed ofte over 80 % relativ fugt giver øget risiko for skimmelvækst på kolde overflader, især i hjørner, bag skabe og i dårligt ventilerede rum.

I private hjem kan en fugtmåler være nyttig:

– hvis der opstår misfarvninger på vægge eller lofter
– hvis der opstår lugt af kælder eller mug
– ved mistanke om skjulte lækager
– når man vil tjekke, om træværk, gulve eller nye materialer er tørre nok til videre arbejde

Kort sagt: En fugtmåler er et praktisk værktøj, når man vil gå fra mavefornemmelser til konkrete tal.

Typer af fugtmålere sådan vælger du den rigtige

Der findes flere typer fugtmålere, og valget afhænger af, hvad der skal måles, og hvor præcist resultatet skal være.

1. Fugtmålere til materialer
Disse bruges især til træ, beton, gips, murværk og andre byggematerialer. Her findes to hovedtyper:

– Pigg- eller nålefugtmålere
Måleren har to metalnåle, som stikkes ind i materialet. Den måler den elektriske modstand mellem piggene og omregner den til en fugtprocent.
Fordele:
– høj præcision i fx træ
– velegnet til kontrolmålinger i dybden
Ulemper:
– efterlader små huller
– kræver god kontakt i materialet

– Ikke-destruktive (kapacitive) fugtmålere
Disse målere lægges mod overfladen uden at beskadige den. De måler via et elektrisk felt nogle millimeter til centimeter ind i materialet.
Fordele:
– skader ikke overfladen
– hurtige screeningsmålinger af større områder
Ulemper:
– ofte mere vejledende end helt præcise
– følsomme over for armeringsjern og ledende materialer

Mange professionelle vælger at kombinere begge typer. Først bruges en ikke-destruktiv måler til at danne overblik, og derefter foretages mere præcise kontrolmålinger med piggmåler de steder, hvor der er mistanke om problemer.

2. Fugtmålere til luft (hygrometre)
Disse målere registrerer den relative luftfugtighed typisk i procent RH (relative humidity). De bruges til at:

– vurdere indeklima og ventilationsbehov
– styre affugtere ved vandskader
– overvåge lagerrum, kældre eller tekniske installationer

En god fugtmåler til luft viser ofte både temperatur og luftfugtighed, da de to størrelser hænger tæt sammen. I boliger anbefaler mange fagfolk et niveau omkring 4060 % RH afhængig af årstid.

3. Kombimålere og avancerede instrumenter
Til mere krævende opgaver, fx hos skadeservicefirmaer, bygningssagkyndige og ingeniører, findes avancerede instrumenter, som kan:

– gemme måledata
– forbinde til app eller pc
– måle i forskellige materialer via forudindstillede kurver
– levere dokumentation til rapporter

Her er præcision, stabilitet og mulighed for kalibrering ofte vigtigere end prisen alene.

Sådan bruger du fugtmåleren korrekt i praksis

Selv den bedste måler giver kun brugbare resultater, hvis den anvendes rigtigt. Der er nogle enkle grundregler, der gør en stor forskel:

1. Kend materialet
En trævæg, en betonplade og en gipsplade opfører sig forskelligt. Mange fugtmålere har indstillinger eller skalaer, der er tilpasset bestemte materialer. Vælges den forkerte skala, kan resultatet blive misvisende.

2. Mål flere steder
Fugt fordeler sig sjældent jævnt. En enkelt måling kan snyde, især hvis der er kuldebroer eller lokale skader. Ved at måle i et mønster fx i felter får man et bedre billede af, hvor problemet starter og slutter.

3. Sammenlign med et referenceområde
Hvis der er mistanke om fugt i en ydervæg, kan man med fordel sammenligne med en indvendig væg, man ved er tør. Forskellen i måleresultaterne siger ofte mere end tallet i sig selv.

4. Tænk over temperatur og tid
Fugtige områder kan ændre sig over tid, især hvis der har været en ny skade, kraftig regn eller ændret ventilation. Gentagne målinger over nogle dage eller uger viser, om området tørrer ud, eller om fugten bliver ved.

5. Dokumentér målingerne
I professionelt arbejde er dokumentation afgørende. Mange bruger billeder, skitser og tabeller til at vise, hvor der er målt, og hvilke værdier der er fundet. Det gør dialogen med kunde, håndværker eller forsikringsselskab mere enkel og objektiv.

Når måleresultaterne først ligger klar, bliver det også lettere at vælge den rette løsning fx forbedret ventilation, målrettet affugtning, reparation af utætte rør eller omfangsdræn.

Til både professionelle brugere og private, der ønsker pålideligt udstyr, kan et bredt sortiment af fugtmålere og tilbehør findes hos juhlp eller via deres webshop på rootdomænet juhlp.dk. Her er der fokus på udstyr til skadesfirmaer, bygningssagkyndige, håndværkere og andre, der har brug for stabile og gennemprøvede måleinstrumenter i hverdagen.